Kyllingfilet med kålsalat
(2 pers.)
Kyllingfilet med kålsalat
2 kyllingefileter
2 spsk. Ketjap
Manis-sojasovs
150 g selleriknold
1 avocado
½ dl cremefraiche
1 løg
2 fed hvidløg
100 g blomkål
1 spsk. olivenolie
100 g palmekål
1 nip chiliflager
½ usprøjtet citron
12 saltmandler
Prøv også: Kyllingfilet fyldt med citron-basilikum
Sådan laver du kyllingfilet med kålsalat
Gnid kyllingefileterne med sojaen.
Læg dem i et ovnfast fad og steg dem i ovnen ved 225º i 20 min., til de er gennemstegte.
Skræl sellerien, skær den i tern og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 10 min.
Hæld vandet fra og blend selleri, avocado, cremefraiche, salt og peber.
Pil løg og hvidløg og skær dem i tynde skiver.
Steg skiverne sammen med blomkål i skiver i olien.
Skyl og snit palmekålen i fine strimler.
Steg dem med løgblandingen og krydr med chiliflager, citronsaft, salt og peber.
Anret mosen som bund, læg kålblandingen over, drys med mandler og giv stegt kyllingebryst til.