Opskrifter

Små brombærtærter

Mandag, 5. september 2016af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Små lækre brombærtærter med kagecreme, friske bær og lidt gelé på toppen. Uhmm... De er slet ikke til at modstå og er du ikke lige til brombær, kan du sagtens udskifte bærene med dine yndlings.
(20-24 stk.)

Det skal du bruge til brombærtærter:

Tærtebunde: 100 g flormelis 250 g hvedemel 125 g smør 1 æg Marcipandej: 500 g marcipan 200 g sukker 2 æggehvider Kagecreme: 1 vaniljestang 2 æggeblommer 2 æg 4 dl mælk el. fløde 2 spsk. majsstivelse 75 g sukker Pynt: 300 g brombær 4 spsk. ribs-, æble- el. anden bærgelé Var du vild med de små brombærtærter ? Så vil du helt sikkert også kunne lide denne hindbærtærte med hvid chokolade og lakrids

Sådan laver du brombærtærterne

Tærtebunde: Bland mel og flormelis. Skær smørret i små tern og smuldr dem i melblandingen. Tilsæt ægget og ælt dejen hurtigt sammen. Klap dejen fladt ud, pak den ind i køkkenfilm og lad den hvile 30 min. i køleskabet. Rul dejen ud på et melstrøet bord, til den er 2-3 mm tyk. Prik dejen med en gaffel og udstik den i cirkler på ca. 8 cm i diameter. Læg dem på plader med bagepapir. Marcipandej: Ælt marcipan og sukker sammen, bedst på en røremaskine. Ælt æggehviderne i marcipanen lidt ad gangen. Kom dejen i en sprøjtepose med mellemstor stjernetylle. Kom evt. kun halvdelen af dejen i sprøjteposen ad gangen, da det er en dej, som kræver lidt kræfter at sprøjte ud. Sprøjt marcipanen rundt i kanten af tærtebundene. Bag tærterne ved 175° i 15-20 min., til de er gyldenbrune, og tærtebunden gennembagt. Lad dem køle af på bagepladen. Kagecreme: Skrab vaniljekornene ud af stangen og pisk dem grundigt sammen med alle de øvrige ingredienser i en gryde. Kog cremen op under konstant piskning. Lad cremen køle af og pisk af og til, så den ikke trækker skind. Pynt: Fordel cremen på tærtebundene, ca. 1 stor skefuld på hver. Skyl og tør bærrene og fordel dem oven på cremen. Smelt geléen forsigtigt med 1 spsk. vand og pensl den varme gelé på bærrene. Lad geléen stivne, inden du serverer tærterne. Er du en rigtig kagekender? Vi har lavet en lille test du kan prøve her, men pas på! Testen kan i den grad lede til kagetrang