Opskrifter

Sodakager med citroncreme

Lørdag, 17. september 2016af Christine Bille Nielsen, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Sodakager er lyse kager med de klassiske ingredienser som sukker, æg, mælk, bagepulver og hvedemel. Ganske simpelt, men lækkert! Disse små kager er toppet med en frisk citroncreme.
(12-15 stk. )

Det skal du bruge til sodakager med citroncreme:

Sodakager: 65 g blødt smør 125 g sukker 2 æg 250 g hvedemel 1½ tsk. bagepulver 2 dl mælk Citroncreme: 50 g blødt smør 100 g flormelis ½ ubehandlet citron Prøv også: Har du prøvet sodakager? Så vil du sikkert også kunne lide disse lyse skovbærmuffins

Sådan laver du sodakagerne

Sodakager: Pisk smør og sukker luftigt og hvidt med en elpisker. Pisk æggene i smørret et ad gangen. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen sammen med mælken. Smør en metal- eller silikone-muffinsform med plads til 12-15 kager. Fordel dejen i formene. Bag kagerne ved 180° i ca. 20 min. Tjek med en tandstik, om dejen slipper, når du prikker i dem. Lad dem køle af i formene. Citroncreme: Pisk smør og flormelis luftigt og skummende med en elpisker. Riv citronskallen fint og kom den i cremen sammen med 1-2 spsk. citronsaft. Kom cremen i en sprøjtepose med stor stjernetylle og sprøjt cremen på kagerne. Vi har lavet en sjov lille kage-quiz, hvor du kan teste din viden om kager. Prøv den her!