Opskrifter
Brownies
Torsdag, 16. marts 2017af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Redigeret af Amelia Holmegaard Nielsen Foto: Carina Krüger. Redigeret af Amelia Holmegaard Nielsen
Brownies kan laves i et utal af varianter, med kaffe, med hvid chokolade eller endda med kiks. Disse er med jordnødder og masser mørk chokolade.
(Ca. 24 stk.)
Det skal du bruge til brownies med jordnødder og chokolade:
Kage: 250 g mørk chokolade 225 g blødt smør 3 dl sukker 3 æg 2 dl hvedemel 1 dl kakao 1 tsk. bagepulver 1-2 dl salte jordnødder Fyld: 50 g blødt smør 1 dl rørsukker 1½ dl jordnøddesmør Trøffel: 1½ dl piskefløde 300 g mælkechokolade 200 g salte jordnødder Prøv også: Brownies med chokolade og cappuccinocremeSådan laver du kagen
Kage: Hak chokoladen og smelt den over et vandbad. Tag skålen fra varmen. Rør smør og sukker luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk dem godt sammen med smørblandingen. Tilsæt den smeltede chokolade. Bland mel, kakao og bagepulver og sigt det ned i æggeblandingen sammen med jordnødderne. Bred dejen ud i et ovnfast fad (ca. 25 x 30 cm), der er beklædt med bagepapir. Fyld: Rør ingredienserne til fyldet sammen og bred det ud over kagedejen. Tryk fyldet ned i dejen med en kniv, så der bliver lidt marmorering. Bag kagen nederst i en 175° varm ovn i ca. 35 min. Lad den køle af. Trøffel: Lad fløden koge op. Tag den fra varmen og tilsæt hakket chokolade. Rør det sammen til en jævn blanding. Vend jordnødderne i og bred trøflen ud over kagen. Lad trøflen stivne og skær kagen ud i firkanter. Prøv også: Marmorkage Hvis du ligesom os er chokoladeelskere, så bør du overveje at tage et kig i galleriet herunderBag lækre chokoladekager