Opskrifter

Rabarber i sæson: Rabarbersuppe med sprøde nøddekager

Onsdag, 3. maj 2017 Onsdag, 3. maj 2017 - 11:30 - Af: Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina Krüger. Onsdag, 3. maj 2017 - 11:30 - Af: Helle Brønnum Carlsen, Foto: Carina Krüger.
Spæde rabarber i sødt - en lækker sommerspise.

Tid til rabarber: Rabarbersuppe med sprøde nøddekager

(4 pers.)

Ingredienser

4 dl vand 80 g sukker 1 vaniljestang 10 rabarberstænger 1 dl hvidvin 20 g sukker ½ l vaniljeis el. flødeskum Småkager: 50 g smeltet smør 50 g sukker Kornene af ¼ vaniljestang 1 æg 25 g hvedemel 25 g finhakkede mandler Har du flere rabarber i haven så kan du udover rabarbersuppe prøve Farmors rabarberkage

Fremgangsmåde til rabarbersuppe med sprøde nøddekager

Bring vandet i kog med sukker, vaniljestang og – korn og halvdelen af rabarberne skåret i mindre stykker. Kog i 5 min. og lad det trække i 20 min. Si det og pres saften ud af rabarberne i en sigte, så der ikke kommer trævler i suppen. Skær de resterende rabarber i små strimler eller stykker. Kom hvidvin i suppen og køl den helt ned. Vend de snittede rabarber med 20 g sukker. Bland alle ingredienser til småkagerne og smør dem i små cirkler på bagepapir og bag dem ved 175º i 8-10 min., til de er gyldne. Afkøl dem på bagerist. Anret suppen med rabarberstykker og en kugle vaniljeis. Servér med småkagerne.