Opskrifter

Vilde ris med svampe, grønt og kyllingebryst

Tirsdag, 22. november 2011Opdateret 10. martsaf Helle Brønnum Carlsen
Hvis aftensmaden skal gå hurtigt, så er dette bud på vilde ris serveret sammen med en gullash-lignende suppe med svampe, peberfrugt og kylling det helt rette!
30 min
4 personer
Ris med svampe og kylling
275 g risblanding med vilde ris
1 løg, pillet og hakket
1 fed hvidløg, pillet og hakket
1 rød peberfrugt, renset og i små tern
1 spsk. olie
2 spsk. paprika
200 g blandede svampe (evt. frost, der ofte rummer flere gode svampe)
2 dåser hakkede, flåede tomater
1½ dl hønsebouillon
400 g kyllingefilet
2 spsk. hakket, frisk persille
1 dl cremefraiche 18%

Fremgangsmåde

  1. Kog ris i saltet vand efter anvisning på posen.
  2. Steg løg, hvidløg og peber i olie i 3 min. i en dyb pande.
  3. Rør svampe og paprika i, tilsæt tomater og bouillon og bring i kog og lad det simre i 10 min.
  4. Tilsæt så stykker af kyllingebryst og lad det simre med i 7 min.
  5. Smag til med salt og peber og drys med persille.
  6. Server retten med cremefraiche.