Jeg sidder her og stirrer ud i luften. I hånden holder jeg min mors dagbog.
Min mor døde for ikke så længe siden, nu er lejligheden tømt, og midt i alle kasserne dukkede den her dagbog så op. Der er lås på, men den er jo temmelig nem at bryde op.
Min mor og jeg havde et meget kompliceret forhold, og i hendes sidste år talte vi ikke sammen. Hun fik en ny familie, og jeg føler, at hun efterlod mig hos min far. Vendte mig ryggen.
Hun og min far var uvenner, og hun kunne ikke tåle, at jeg mindede hende om ham. Der er meget smerte og fortvivlelse forbundet med forholdet til min mor, og jeg tror, der er nogle svar i dagbogen, som måske kunne bringe mig tættere på en forklaring.
Samtidig er jeg meget i tvivl om, om jeg kan tillade mig at åbne den. Det er jo min mors inderste tanker, og jeg er ikke sikker på, at hun er interesseret i, at jeg skal kende de tanker.
Du giver nogle fornuftige svar, så jeg vil gerne vide, om du synes, jeg skal åbne dagbogen og læse, hvad der står?
Datteren
Den er svær.
Der er det etiske og det følelsesmæssige. Måske står der noget, der kan give dig ro, og måske står der noget, der kan såre dig og gøre det hele meget værre.
Ser vi på det etiske først, så har jeg tænkt meget over det og er landet på, at jeg godt synes, du kan læse dagbogen uden at få dårlig samvittighed.
Din mor er væk, og det er en del af din historie, der står i den bog. Hvis du virkelig gerne vil vide, hvad hun har skrevet, så skal du give dig selv lov til at læse.
Jeg ville absolut også selv føle, at jeg overtrådte nogle private grænser, men det er trods alt dig, der skal videre i livet, som din mor har forladt, så du kan godt forsvare at åbne den.
Sådan har det været gennem tusinder af år. De døde efterlader spor, og de levende forfølger dem.
Inden du åbner dagbogen, skal du dog gøre dig klart, hvad du vil med den information, der er i den. Er du parat til at læse noget eventuelt ubehageligt?
Er du sikker på, at det, du læser, vil bringe dig et bedre sted hen? Måske står der noget om din far, som vil ændre dit syn på ham, og så må du huske, at det er hendes øjne som ægtefælle til ham, der ser, og ikke dine øjne som barn af ham.
I to kan godt have forskellig opfattelse af den samme mand. Hvis jeg var dig, ville jeg lægge bogen til side og vente nogle måneder, før du beslutter dig.
Det er ikke så længe siden, din mor døde, og selv om I ikke havde et tæt forhold her til sidst, så er hendes dødsfald forbundet med dyb sorg og krise, og når man er midt i sådan en periode, tænker man ikke altid så klart.
Nu har du fundet dagbogen. Den løber ingen vegne. Læg den væk i en periode og find ud af, om du vil åbne den, når der er gået noget tid.
Man skal aldrig træffe store beslutninger i krisetider.
Varme tanker fra Puk
Står du med et problem, du har svært ved at løse, eller trænger du bare til et klogt og forstående menneske at dele dine tanker med? Så skriv til Puk Elgård.
Det kan sende hende en e-mail på: puk@familiejournal.dk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?