Opskrifter

Gratin i miniformat med skinke og broccoli

Torsdag, 15. marts 2018af Kristina Marckmann
Gratin i portionsstørrelse med skinketern og broccoli toppet med revet citronskal og hakket persille.

Ingredienser til gratin i miniformat med skinke og broccoli

(3 pers.)
200 g skinke
500 g broccoli
3 spsk. hvedemel
2 dl fløde
3 æggeblommer
1 fed hvidløg
½ tsk. groft salt
Friskkværnet peber
3 æggehvider
1 spsk. smør
1 spsk. rasp
2 spsk. persille
½ usprøjtet citron

Alternativ til gratin i miniformat med skinke og broccoli: Tærte med rødfisk og kartoffellåg

Fremgangsmåde

Skær skinken i tern. Del broccolien i små stykker og blanchér dem i letsaltet vand. Pisk mel og fløde sammen i en lille, tykbundet gryde og varm det godt igennem. Tag gryden af varmen og pisk æggeblommerne i. Tilsæt broccoli, skinke, presset hvidløg, salt og peber. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i. Smør 3 ovnfaste portionsforme og drys dem med rasp. Fordel gratinmassen i formene og bag dem i 30 min. ved 200˚. Hak persillen og riv skallen af citronen. Drys gratinerne med persille og citronskal og servér.