Bradepandekage med kardemomme og vaniljesmørcreme
Ingredienser til bradepandekage med kardemomme og vaniljesmørcreme
125 g smør
400 g sukker
400 g mel
1 spsk. kardemomme
2 tsk. natron
5 dl kærnemælk
Vaniljesmørcreme:
150 g kokosolie
200 g smør
300 g flormelis
1 vaniljestang
Alternativ til bradepandekage med kardemomme og vaniljesmørcreme: Æblekage med mandeltop
Fremgangsmåde
Smelt smørret og pisk det sammen med sukkeret. Bland mel, kardemomme og natron og rør det i skiftevis med mælken. Fordel dejen i en bradepande på 22 x 30 cm beklædt med bagepapir, bag kagen ved 200° i 45 min. og lad den køle af.
Vaniljesmørcreme: Pisk kokosolie, smør, flormelis og kornene fra vaniljestangen sammen til en ensartet smørcreme og kom den i en sprøjtepose med en stjernetylle. Dekorér kagen med smørcremen og stil den køligt, til cremen har sat sig.