Opskrifter

Kransekagetoppe

Lørdag, 29. december 2018af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Nytåret er i sigte, og vil du gerne slippe for besværet med at bygge den klassiske kransekage, kan du lave disse kransekagetoppe i stedet - de smager med garanti lige så godt.

Ingredienser til kransekagetoppe:

(20 stk.)

Kransekager:
150 g sukker
400 g marcipan
1 æggehvide

Glasur og pynt:
100 g mørk chokolade
150 g flormelis
Ca. 1 spsk. æggehvide
Små sukkerstjerner og sukkerkugler

Prøv også: Vil du se alternativer til kransekagetoppe, kan du her se 9 forskellige kransekager

Fremgangsmåde:

Kransekager:
Ælt sukkeret ind i marcipanen.
Ælt æggehviden ind i marcipanmassen lidt ad gangen, til dejen er helt ensartet.
Tag en fjerdedel af dejen fra og tril til 20 små kugler.
Del resten i 4 stykker, tril dem til 40 cm lange stænger.
Skær hver stang i 5 og form dem til ringe.
Sæt en kugle fast i midten af hver ring.
Sæt kagerne på en plade med bagepapir og bag dem ved 190° 12-15 min., til de er lysebrune.
Lad dem køle af.

Se også: Små sliders til nytårsgæsterne

Glasur og pynt:
Hak chokoladen og smelt den over vandbad.
Dyp bunden af kagerne i chokoladen, lad dem dryppe godt af og stil dem på et stykke bagepapir.
Lad chokoladen stivne.
Rør flormelis med æggehvide til glasur.
Kom den i en sprøjtepose og klip et meget lille hul i spidsen.
Dekorér kagerne med glasur og pynt med stjerner og kugler, inden glasuren stivner.

Prøv også: Årets nytårsmenu: Dyreryg med Pommes Anna