Opskrifter

Quesadillas med laks og ost

Lørdag, 2. marts 2019Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Quesadillas er fyldte tortillas og en rigtig mexicansk ret. Denne har dog fået et nordisk tvist, da den indeholder laks.

Ingredienser til quesadillas med laks:

(2 pers.)

200 g spinat
1 ds. majs
2 tomater
150 g revet cheddar
150 g bagt lakserest (el. varmrøget laks)
4 tortillaer
1 spsk. olie

Guacamole:
1 avocado
1 spsk. limesaft
1 fed hvidløg
1 spsk. cremefraiche
1 tomat

Frisk koriander

Prøv også: Quesadillas med spinat

Fremgangsmåde:

Blanchér spinaten, dræn den godt og bland den med majs, hakkede tomater, cheddar og mindre stykker laks.
Fordel fyldet mellem tortillaerne, pensl med olie og steg dem på en grillpande ved jævn varme 4-5 min på hver side.
Mos avocadokødet med limesaft, presset hvidløg og cremefraiche og smag til med salt og peber.
Befri tomaten for kerner, skær kødet i små tern og vend dem i guacamolen.
Servér quesadillas med guacamole og frisk koriander.

Se også: Falafel med fladbrød og bønnecreme