BBQ-kylling på grill
Ingredienser til BBQ-kylling:
(4 pers.)
4 hele kyllingelår
BBQ-marinade:
½ rødløg
½ æble
250 g tomater
2 spsk. vand
2 spsk. koncentreret tomatpuré
½ dl æblemost
1 spsk. lys sirup
1 spsk. sojasauce
2 tsk. paprika
1 tsk. cayennepeber
1 fed hvidløg
Prøv også: Svinemørbrad på grill
Fremgangsmåde:
Skær løg og æble i mindre stykker og kom dem i en gryde.
Tilsæt tomater i kvarte og vand, lad blandingen småkoge i 30 min. og blend den med en stavblender eller i en foodprocessor.
Purér blandingen gennem en sigte og kom den tilbage i gryden sammen med tomatpuré, æblemost, sirup, soja og krydderier.
Lad BBQ-marinaden småsimre under låg i 10 min. og smag den til.
Udben kyllingelårene og bank dem flade. Kom kyllingelårene i en frysepose sammen med marinaden og lad dem trække på køl i mindst et par timer.
Grill kyllingelårene ved middelhøj varme i 6-8 min. på hver side, til de er netop gennemstegte, og servér med grøn salat.
Se også: Tomat-bruschetta på grillen