Tivolikager med jordbærsyltetøj
Ingredienser til tivoli-kager med jordbærsyltetøj:
(10 stk.)
Kagebunde:
250 g hvedemel
125 g flormelis
150 g koldt smør + lidt til at smøre
formene med
1 æg
1 spsk. koldt vand
Marengs:
3 æggehvider
½ vaniljestang
350 g flormelis
Se også: Is-kiks med skovbæris
Romcreme:
1 blad husblas
½ vaniljestang
3 æggeblommer
30 g flormelis
½ dl rom
2 dl piskefløde
Fyld:
4 dl piskefløde
2 dl ca. jordbærsyltetøj
5 spsk. ribsgelé
Fremgangsmåde:
Kagebunde:
Bland mel og flormelis i en skål. Skær smørret i små tern og smuldr det i melblandingen. Tilsæt æg og vand og ælt dejen hurtigt sammen. Klap dejen flad, pak den ind i køkkenfilm og læg den på køl i 30 min. Smør linseformene. Rul dejen ud, udstik den i cirkler, der er lidt større end formene, og tryk dejen ud i formene. Prik i bundene med en gaffel og kom lidt stanniol med ris i hver. Bag bundene ved 180° i 10 min. Fjern fyldet og bag dem evt. længere, til de er helt gennembagte. Lad dem køle af og tag dem forsigtigt ud af formene.
Marengs:
Pisk æggehviderne let skummende. Tilsæt vaniljekorn og drys flormelis i lidt ad gangen under piskningen. Pisk, til æggehviderne er meget stive. Kom marengsen i en sprøjtepose med stor tylle og sprøjt den op på plader med bagepapir til 10 store, høje og runde toppe. Sørg for, at der er god plads imellem dem. Bag marengsene ved 120° i ca. 30 min. Lad dem køle af på pladen.
Romcreme:
Udblød husblassen i koldt vand i mindst 10 min. Pisk vaniljekorn, æggeblommer og flormelis til en luftig æggesnaps. Lun rommen i en kasserolle over svag varme. Tag husblassen op af vandet og smelt den i rommen. Pisk fløden til en meget blød skum. Pisk den lune rom i æggesnapsen. Pisk lidt af flødeskummen i cremen. Vend resten af flødeskummen forsigtigt i cremen. Dyp marengsene i romcremen, sæt dem på en bakke med bagepapir og kom dem i køleskabet.
Fyld:
Pisk fløden til flødeskum og kom i en sprøjtepose med stor tylle. Kom 1 stor spsk. jordbærsyltetøj i hver kagebund. Sprøjt en god top flødeskum i hver. Sæt en rommarengs oven på hver kage. Varm ribsgeléen op, så den er smeltet og uden klumper. Kom den i et lille kræmmerhus af bagepapir eller en lille sprøjte. Lad den køle lidt af og sprøjt den i fine spiralmønstre på toppen af kagerne, inden den stivner igen.
Prøv også: Mandelmuffins med citron