Opskrifter

Pastaruller med ricotta og spinat

Lørdag, 20. juli 2019Af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
De lækre pastaruller med ricotta og spinat vil både vække begejstring i store og små munde. De lækre pastaruller er et velsmagende aftenmåltid. Få opskriften på rullerne her.

Ingredienser til pastaruller med ricotta og spinat:

(4 pers.)

Pastaruller:

300 g frisk spinat

1 spsk. olivenolie

Salt og peber

250 g ricotta

1 usprøjtet citron

1 fed hvidløg

500 g friske

lasagneplader

100 g Vesterhavsost, emmentaler el. anden fast ost

Peberfrugtsalsa:

2 snackpeberfrugter

2 spsk. olivenolie

1 lille rødløg

1 fed hvidløg

1 bdt. kruspersille

Ca. 1 spsk. balsamicoeddike

Salt og peber

Prøv også: Ostegratinerede spinat-pandekager

Fremgangsmåde:

Pastaruller: Skyl spinaten og lad den dryppe af. Svits spinaten i olien under omrøring, til den falder sammen.

Tilsæt lidt salt og lad spinaten dryppe af i en sigte. Hak den fint og rør den i ricottaen sammen med fintrevet citronskal og finthakket hvidløg.

Smag til med salt og peber. Bred lasagnepladerne ud på bordet.

Fordel ricottaen på lasagnen, smør den jævnt ud på pladerne og rul dem let sammen.

Læg rullerne i et ovnfast fad og drys med revet ost. Hæld 1 dl vand ved og dæk fadet med stanniol. Bag rullerne ved 180° i 45 min. Kig til dem efter 30 min., måske de har brug for lidt ekstra vand.

Fjern stanniolen, når rullerne er møre, og tænd et øjeblik for grillen, så osten kan blive gyldenbrun.

Peberfrugtsalsa: Smør peberfrugterne med olie, læg dem i et ovnfast fad og bag dem under grillen ved 225°, til de er mørke på begge sider. Lad dem køle af og fjern skind og frø. Skær dem i små tern. Hak rødløg, hvidløg og persille fint og rør med peberfrugt, 1 spsk. olie og balsamico. Smag til med salt og peber.

Bred peberfrugtsalsa ud over rullerne inden servering.

Prøv også: Pasta med pesto af spinat