Brev til Puk: Min søster forventer, at jeg hjælper vores mor med alt

Vi er to midaldrende søstre med en mor, som er enke, har været syg og har brug for en del hjælp. Hun er sidst i 70’erne, bor i et rækkehus og har hjemmehjælp til lidt rengøring og personlig pleje. Men derudover har hun brug for hjælp til en hel masse forskelligt og bliver efterhånden mere og mere krævende.

Læs også: Puks brevkasse: Brev til min datter

Der er hele tiden noget, der skal gøres – så er der problemer med telefonen, fjernbetjeningen eller hendes høreapparat. Så skal der flyttes havemøbler ud eller ind, gøres noget ved blomsterkrukker eller hæk. Og hver gang hun har haft rengøring, er hun ikke tilfreds, og så beder hun os komme og gøre noget ved det.

Min søster bor lige i nærheden og har bil. Hun tager min mor med på indkøb hver anden uge. Vi har også hjulpet hende her i coronatiden, men nu har jeg desværre mistet mit arbejde på grund af corona, og nu forventer min søster, at jeg konstant står til rådighed for min mor.

Læs også: Brev til Puk: Vi er ikke trygge ved vores mors nye ven

Mor ringer en til to gange om dagen og siger, at min søster har sagt, hun skulle ringe til mig. Og så forventer mor, at jeg stiller op. Min søster er kassemedarbejder på halv tid, så hun kan altså godt stikke ind til mor og hjælpe med noget af det, mor beder om. Jeg derimod skal cykle fire kilometer hver vej for at hjælpe, og nu kan min søster og jeg snart ikke tale sammen uden at råbe af hinanden.

Selv om jeg ikke arbejder, har jeg nok at se til, og jeg skulle også gerne finde et andet arbejde. Min mand siger, jeg bare kan lade være med at tage telefonen, når mor ringer, men det bryder jeg mig heller ikke om. Jeg ved godt, hun er gammel og kan være irriterende, men vi kan jo ikke lade hende helt i stikken. Har du et råd til os?

Søster Sur

Læs også: Brev til Puk: Jeg er så skuffet over min mor

Kære Søster Sur

Kan det virkelig være rigtigt, at du og din søster skal blive uvenner? Er det virkelig det værd?

Jeg synes, I skal få sat hjælpen lidt i skema og struktur. Også så jeres mor kan overskue det. Jeg kan godt forstå, det stresser, hvis man hele tiden bliver ringet op med dit og dat og aldrig rigtig kan regne med at holde dagen fri. Hvis I fordeler dagene mellem jer og fortæller jeres mor, hvem hun kan ringe til, så bliver det lettere at overskue.

Læs også: Puks brevkasse: Mors sommerhus er blevet en belastning

Kan I lave et kalendersystem hjemme hos jeres mor? I kunne eventuelt tage en uge ad gangen. I de grønne uger er det din søster, og i de røde uger er det dig. Det er et eksempel, I kan selv finde frem til den løsning, der passer jer, men I er nødt til at dele jeres opmærksomhed og hjælp til jeres mor, så I ikke alle bliver stressede og sure.

Farver er lette at overskue. Du og din søster får hver jeres farve, og lav så en kalender, og hæng den op på væggen hos jeres mor. Markér ugerne med hver jeres farve. Så ved mor, hvem hun skal ringe til.

Læs også: Brev til Puk Elgård: Er ikke i tvivl om, at min mor er dement, men...

Det er ikke urimeligt at holde fri fra pligter, selv om man ikke går på arbejde. Sådan kan det ikke deles op. Man har brug for fri, selv om man i princippet HAR fri. Det stresser systemet altid at være koblet på.

Og her på falderebet, så husk lige, at jeres mor ikke holder evigt. Der er nogle år nu her, hvor I kommer til at bruge tid på at hjælpe hende, og når hun ikke er her længere, så vil I være glade for den tid, I har brugt sammen med hende. Sørg for ikke at blive uvenner med din søster. Det er jer to, der har hinanden, når jeres mor en dag er væk.

Bedste hilsner fra Puk

Læs også: En datter spørger Puk: Skal jeg åbne min afdøde mors dagbog?