Hjemmebag: 3 slags kager og brød, der kan bages uden en ovn
Pandeboller
(5 stk.)
- 2 æg
- 2 spsk. sukker
- 165 g hvedemel
- 50 g grahamsmel
- 2 tsk. bagepulver
- ¼ tsk. salt
- 1 dl mælk
- Smør til stegning
Se også: Hjemmebag: 3 klassiske franske fristelser
Fremgangsmåde:
Pisk æg og sukker luftigt. Rør de 2 typer af mel med bagepulver og salt. Si melblandingen i æggemassen sammen med mælk.
Smelt smør på en pande, og sæt dejen på panden med 2 fugtige skeer.
Bag bollerne ved svag varme i 7-10 minutter på hver side. Du kan også bruge en æbleskivepande.
Se også: Hjemmebag: 3 slags brød du nemt kan bage
Fladbrød
(6 stk.)
- 20 g gær
- 2 dl lunt vand
- 1 tsk. salt
- 1 spsk. olivenolie + lidt ekstra til stegning
- 4½ dl hvedemel + lidt ekstra til bordet
Pensling:
- 1½ spsk. smør
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk. stødt koriander
- 1 spsk. flagesalt
Prøv også: 3 hjemmebagte fristelser med krydderurter
Fremgangsmåde:
Smuldr gæren i lillefingervarmt vand, og tilsæt salt og olie. Ælt mel i lidt ad gangen. Lad dejen hæve tildækket og lunt i 30 minutter.
Vend dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 6 stykker. Form hvert stykke til et lille, rundt brød.
Opvarm en pande, og steg ét brød ad gangen i lidt olie 1-2 minutter på hver side.
Pensling: Smelt smør, og rør det med presset hvidløg og koriander. Pensl de nybagte brød med blandingen, mens de stadig er lune. Drys med flagesalt.
Brug brødene som tilbehør til en gryderet, suppe eller anden blød mad, hvor du kan bruge dem til at ”skovle” maden op med.
Prøv også: Hjemmebag: 3 lækre desserter med alkohol
Hindbærscones
(12 stk.)
- 60 g frosne hindbær
- 350 g hvedemel
- 2 tsk. bagepulver
- 3 spsk. sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- ¼ tsk. salt
- 2 æg
- 2 spsk. smør
- 2 dl mælk
Prøv også: Hjemmelavede lækkerier: Knækbrød og marmelade
Fremgangmåde:
Giv hindbær et opkog i en lille gryde eller i mikroovnen.
Bland mel, bagepulver, sukker, vaniljesukker og salt. Pisk æggene let, og hæld dem i en fordybning midt i melblandingen. Tilsæt smeltet smør. Pisk dejen, og tilsæt mælk lidt ad gangen.
Dejen må ikke æltes for meget, men skal være tyk og uden klumper.
Rør hindbær i. Opvarm en tykbundet støbejernsgryde eller sautérpande med låg. Der skal ikke fedtstof på. Læg dejen i 2-3 spsk. store klatter i gryden med god afstand imellem.
Læg låg på, og bag i 8 minutter ved svag varme. Vend dine scones, og bag dem i 4-6 minutter på den anden side.
Prøv også: 3 opskrifter med ost, du vil elske