Opskrifter

Hjemmebag: Småkager og cookies uden sukker

Fredag, 7. januar 2022Af Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius TegnerFoto: Maria Fabricius Tegner
Tørret frugt og modne bananer søder dit bagværk på en naturlig og ekstra velsmagende måde.
Småkager og cookies uden sukker

Småkager med chiafrø og kokossukker

10 stk.

  • 4 friske dadler
  • 6 tørrede abrikoser
  • 35 g mandler
  • 25 g mørk chokolade
  • 3 æg
  • 2 spsk. blødt smør
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 1 dl havregryn
  • 3 spsk. chiafrø
  • 1 dl kokosmel
  • 20 g kokossukker
  • 1 tsk. bagepulver

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 170°. Udsten dadlerne, og hak dadler, abrikoser, mandler og chokolade groft. Pisk æggene let sammen med en gaffel. Rør æg sammen med smør og peanutbutter til en ensartet konsistens.

Blend havregryn til fint mel i en blender eller minihakker. Bland alle ingredienser til kagerne i en skål med hånden, eller kør det i en foodprocessor eller blender, hvis du vil have småkager med mere glat struktur.

Form dejen til småkager med 2 skeer, og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne i ovnen i ca. 12 minutter, og lad dem afkøle på en bagerist.

Kokossukker laves af nektar fra kokospalmens blomster. Det har en karamelagtig smag og påvirker blodsukkeret mindre end det traditionelle hvide sukker.

Banancookies med chokolade

14 stk.

  • 2 modne bananer
  • 2 æg
  • 25 g blødt smør
  • 2 dl hvedemel
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 spsk. rent kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. Easis perfect fit
  • 4 spsk. havregryn
  • 70 g mørk chokolade
  • 70 g saltede peanuts

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 170° varmluft. Mos bananerne med en gaffel. Pisk æg med blødt smør til en luftig masse. Bland hvedemel, vaniljepulver, kanel, kakao, bagepulver, perfect fit og havre-gryn i en skål.

Rør æggemassen i sammen med de mosede bananer. Bland, til dejen er uden klumper. Rør grofthakket chokolade og peanuts i.

Sæt dejen med 2 skeer på 2 bageplader med bagepapir, og bag dem i ca. 12 minutter. Lad småkagerne afkøle på en bagerist.