Jeg er en kvinde på 61 år, gift med en dejlig mand og har en skøn lille familie, jeg trives, bor et skønt sted, dyrker yoga og elsker havearbejde.
Men fra 2019 til 2020 har jeg mistet både min søster og to veninder. Det var et stort chok med min søster, for fra hun blev syg, til hun gik bort, gik der kun tre måneder, og vi var meget tætte. Næsten det samme skete med den ene veninde, mens den anden havde været syg en del år.
Jeg har lært at leve med de mange gode minder, og under coronaen har der jo ikke været de store muligheder for så meget, og vi har levet i vores lille bobbel. Men nu kan vi heldigvis igen en masse, modeshow, biograf, foredrag m.v., og så er savnet kommer næsten dobbelt igen, for hvem skal jeg nu tage på tøsetur med.
Jeg kan jo tage afsted alene, men får næsten hjertebanken ved tanken, er bange for, at jeg bliver trist og ked af det, for hvem skal jeg dele oplevelsen med og hvad med cafébesøget, hvor vi nu skulle hygge os.
Jeg har en veninde, der bor langt væk, og min mand og jeg har nogle gode vennepar, men dem laver vi andre ting med.
Syntes du, jeg skal droppe den slags helt – eller har du et godt råd til mig?
PFH tak
Du lyder som en virkelig dejlig veninde. Du er aktiv, initiativrig og velfungerende. Du er en skattekiste af gode oplevelser. Du må ikke ”gå til spilde”.
Jeg kan virkelig godt forstå, du har fået et ordentligt gok med livets store hammer. Sikke meget du har mistet. Det er voldsomt. Du må bruge noget tid på at sørge over dine tab, og så må du op på hesten igen.
Du må aldrig droppe at være udadvendt og opsøgende. Du må søge nye fællesskaber, og jeg tror, du let vil finde nye venskaber. Jeg er ikke selv på Facebook, men jeg ved, der er masser af grupper, hvor folk søger venner og selskab. Det kommer til at kræve en indsats fra din side, og det vil være svært ikke at sammenligne med dem, du har mistet, men jeg synes, at jeg kan læse ud fra dit brev, at du er nem og rar at være sammen med.
Lov mig, at du leder efter nye relationer. Du vil være en gave for dem, der får lov til at lære dig at kende.
Mange hilsner fra Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?