Brev til Puk: Min mor er jaloux på min karriere

Jeg er en kvinde på godt 40, som i sin tid valgte den samme branche, som min mor er i. Uden at jeg vil gå i detaljer.

Hun var meget glad for mit valg og er undervejs kommet med rigtigt mange gode råd, men efterhånden er jeg kommet meget længere i min karriere, end hun er.

Jeg kender ikke historien til bunds, men hun har lavet nogle fejl undervejs og er blevet kørt lidt ud på et sidespor.

Nu er jeg blevet forfremmet til en lederstilling af den type, som jeg ved, hun i sin tid drømte om. Og nu har hun helt ændret holdning til mig. Hun har ikke ønsket tillykke, men tværtimod antydet, at det åbenbart er for nemt at komme frem nu om dage.

Hun fremhæver, hvor godt min bror og vores kusiner har klaret sig på jobmarkedet, og det lyser ligefrem ud af hende, at hun er jaloux på min succes.

Jeg har det svært med det. Jeg savner hendes anerkendelse af min indsats. Det kunne jeg måske være ligeglad med, men det er også svært for mig at se hende så bitter og indebrændt.

Hun arbejder stadig, men et helt andet sted end jeg, så vi har intet at gøre med hinanden på den måde.

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal konfrontere hende direkte og spørge, hvorfor hun dog er så jaloux på sin egen datter.

Jeg er helt sikker på, at min far godt kan høre, hvad det handler om. Men han har altid været ekstrem konfliktsky og holder bare sin mund. Og det skal han efter min mening have lov til. Han har ønsket tillykke på et tidspunkt, hvor hun ikke har hørt det.

Hvad foreslår du, at jeg skal gøre?

Datteren

Kære Datteren.

Jalousi er en svær følelse. Den er grim, den er grøn, og den gør ondt. Som jeg ofte skriver her i brevkassen, handler vi mennesker efter, hvilke ressourcer vi har. Din mor er åbenbart ikke i overskud, og hun kan ikke finde ud af at rose dig. Det handler garanteret meget mere om hende selv, end det handler om dig. Det handler om hendes egen selvopfattelse og hendes blik på sig selv.

Du kan godt klare dig uden din mors anerkendelse. Du skal fortsætte med dit job. Og stort til lykke med det i øvrigt. Godt gået.

Din mor skal måske lige bruge noget tid på at vænne sig til, at du er kommet længere, end hun er, men se, om du kan gøre det så ukompliceret som muligt. Inddrag hende. Snak med hende. Fortæl hende lidt om jobbet, når I taler sammen.

Min egen oplevelse med mennesker, der er jaloux, er, at de skal hjælpes, for det hele slår knuder indeni. De går i baglås. Hvis du stiller hende spørgsmålet om, hvordan hun dog kan være jaloux på sin egen datter, kommer du ingen vegne. Hun ved godt, det er forkert.

Giv hende lidt tid. Lad processen og tiden arbejde. Og husk på, at det, der slår knuder inde i din mor, handler om hende og ikke om dig. Giv den gas på jobbet. Du er sej!

Kærlig hilsen Puk