Vores datter har taget sin voldelige kæreste tilbage

Vi er et ulykkeligt ægtepar, som har brug for et råd.

Vi har en datter på knap 30, som altid har været lidt usikker på sig selv og ikke været helt heldig i livet. For seks år siden mødte hun en mand, som hun blev meget forelsket i. Hun flyttede hurtigt ind hos ham i hans lille hus, som han havde sat i stand. Han kan være meget charmerende og er også praktisk anlagt og hjælpsom, når det passer ham. Men han har et voldsomt temperament.

Et par gange er vores datter flyttet tilbage til os, men så blev hun gravid, og de fik en dejlig lille dreng.

Kæresten havde fast arbejde, indtil corona lukkede firmaet, og han blev arbejdsløs. Siden har han haft løse job og også arbejdet sort, mens han fik understøttelse.

For et par år siden stod vores datter pludselig uden for døren med den lille på armen, hun havde brug for at komme væk. Hun ville ikke rigtig ud med, hvad der var sket, men vi er helt sikre på, at han havde været voldelig. Hun indrømmede, at han havde skubbet og haft fat i hende, men påstod, at han ikke havde slået.

Der gik ikke mange dage, så sad han i vores stue og græd og undskyldte og sagde, at han savnede hende og drengen så meget, og at han aldrig nogensinde mere ville røre hende.

Hun flyttede tilbage, og i tiden efter havde vi indtryk af, at det gik nogenlunde, selv om han af og til havde travlt med at gå i byen med vennerne. Men for et halvt år siden kom datteren og hendes søn igen hjem til os.

Kæresten havde skubbet rundt med hende igen, hun var faldet og havde slået hovedet mod en bordkant. Og nu skulle det være helt slut. Vi hjalp hende med indskud til en ny lejlighed og møbler og ting, som hun havde brug for. Hun lavede en aftale med kæresten om, at han skulle se drengen hver tredje weekend.

I mellemtiden var hans økonomi gået helt skævt, og han måtte sælge sit hus. Og nu har vores datter taget ham tilbage, og han er flyttet ind i hendes lejlighed. Hun bedyrer, at han aldrig vil røre hende mere, og at alt er så fint nu.

Men det er bare så svært at tro på. Han har ganske vist fået fast arbejde, men hvis en person først én gang har været voldelig, er det svært at tro på, at det aldrig vil gentage sig.

Min mand er stiktosset. Han nægter at se vores datters kæreste, og hun må kun komme her alene med drengen.

Vi føler os så magtesløse og synes, at vi har gjort alt for at hjælpe. Men hvad skal vi stille op nu?

Hvor kan jeg godt forstå, at du er bekymret.

Jeg tror, det bedste, du kan gøre, er at forberede din datter på, hvordan hun skal handle, hvis kæresten skubber, slår eller udøver psykisk vold igen. Der er masser af læsestof på nettet, som jeg synes, både du og din datter skal læse.

Da jeg ikke er krisepsykolog eller rådgiver, har jeg hentet nogle oplysninger på Mødrehjælpens hjemmeside, moedrehjaelpen.dk, som jeg gengiver en del af herunder.

Du oplever måske, at din familie og omgangskreds har svært at forstå, hvorfor du ikke bare forlader forholdet, eller hvorfor du ikke gik tidligere, hvis du er ude af forholdet. Der er dog psykologiske grunde til, at det er meget sværere at komme ud af et voldeligt forhold end et sundt parforhold.

Den såkaldte voldstrappe giver en del af forklaringen herpå. Det er ni forskellige former for vold, bl.a. psykisk, seksuel og fysisk vold, og kontrol, periodisk belønning og isolation, og det er med til at nedbryde dine følelser og personlighed. Det gør, at du kommer til at føle dig usikker, bange, lille og magtesløs, når du udsættes for vold.

Læs mere på hjemmesiden eller kontakt bl.a. Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning, Holdepunkt. Mænd med voldsproblematikker kan få rådgivning hos Mandecentret.

Jeg har som frivillig i Mødrehjælpen ofte hørt, at man skal have en plan, hvis der opstår vold. Altså have pakket en taske, en liste med telefonnumre og et sted at tage hen. Så det hele er planlagt, hvis volden vender tilbage, og man pludselig vil væk.

Jeg synes, du skal tale med din datter om at have sådan en plan klar. Hun vil måske fortsat vælge at tro, at det ikke sker igen, men inderst inde vil hun sikkert være bange, og så er det godt, hun er forberedt.

Skulle det ske, og dukker manden efterfølgende op hos jer igen, kan du som nævnt ovenfor også henvise ham til et sted, hvor han kan få hjælp.

Vi krydser fingre. Det er vigtigt, at jeres datter ved, at I ikke ser ned på hende, at I altid holder døren åben, og at I kan træde til, hvis hun har brug for det.

Jeg ønsker din familie og alle andre, der lever i et voldeligt forhold mod og vilje til at bryde ud. Det kan være rigtig, rigtig svært, men det kan lade sig gøre.