Familielægen
Kan man få fjernet sine brystvorter?
Vi er en familie bestående af temmelig høje mennesker. Både min kæreste og jeg samt bedsteforældre er over gennemsnitshøjde.
Nu venter vi vores første barn, og det har udløst mange diskussioner – især om højden. For hvis det bliver en pige, vil det måske ikke være så sjovt for hende, hvis hun bliver meget høj.
Hvordan kan man beregne en sluthøjde for børn, og kan noget gøres, hvis de ser ud til at blive unaturligt høje?
Hilsner fra den høje familie
Man har faktisk lavet en slags formel, der med nogenlunde sandsynlighed kan give et praj om barnets endelige højde som voksen.
For drenge skal man tage mors højde + 13 cm + fars højde – og dele med to.
Pigers sluthøjde bliver cirka fars højde - 13 cm + mors højde – og dele med to.
Nu er der jo ikke tale om den evige sandhed. Nogle få bliver højere eller lavere end forventet, men formlen passer nogenlunde på de fleste. Er familiens medlemmer særligt høje, og bliver barnet meget højt, betragtes det som naturligt.
Forventes højden at blive helt ekstrem, findes der dog behandlingsmuligheder.
Højden vurderes ved de rutinemæssige børneundersøgelser. Ved ønske om at begrænse væksten, må en børnelæge vurdere situationen.
Foreløbigt stort tillykke med det kommende barn. Med jeres gener bliver det sikkert en flot, høj pige eller dreng, og der skal jo være plads til alle typer – høje og lave, tykke og tynde.
Kærlig hilsen Lotte
Lotte Bang er Familie Journalens faste læge, og du kan konsultere hende om alt inden for sundhed, helbred og sygdom.
Send en e-mail til Lotte på: konsultation@familiejournal.dk
Kan man få fjernet sine brystvorter?
Hvorfor fryser jeg altid?
Hvornår er man gammel?
Selektiv hørelse på lufteturen
Mine blodprøvesvar skræmmer mig: Hvorfor er der røde og blå pile?
Hormonfri behandling af hedeture
Mit pinlige problem: Jeg har en frygtelig kløe i numsen
Er Alzheimers arveligt?