Jeg savner en kæreste

Jeg er en 52-årig mand, som for tre år siden blev diagnosticeret med autisme og ”særlige angsttilstande”, som det hedder i fagsproget. Angsttilstandene ytrer sig for eksempel ved, at jeg tit bekymrer mig og er bange for worst case scenario. Hvis jeg f.eks. rører ved råt kød, er jeg bange for at få salmonella og komme på hospitalet, selv om jeg vasker hænder 20 gange.

Jeg har altid været overvægtig og har en række helbredsproblemer, bl.a. forhøjet blodtryk og søvnapnø, men alt sammen noget, hvor man kan sætte ind med medicin og andet.

Anderledes er det med det psykiske.

I ca. 13 år, fra jeg var 37 til 50, har jeg været i et ret krævende forløb hos Jobcenter. Ingen kritik af de ansatte, men det er og har været hårdt. På overfladen står jeg i dag bedre med skånejob og bostøtte, men jeg har stadig mén og skrammer efter forløbet.

Men nu til mit egentlige problem:

Jeg har aldrig haft en kæreste. Det har jeg i perioder savnet og været ked af. Jeg har været forelsket i kvinder, som ville være gode kærester, men i en del tilfælde har andre mænd lagt billet ind først, hvilket jeg har respekteret. Andre gange har jeg ikke turdet snakke med dem om det og har været bange for, at vores venskab ville forsvinde, og jeg ville miste en god ven. For 19 år siden datede jeg en, jeg fik følelser for, men det endte med et trist, pludseligt brud, som jeg havde det skidt med i lang tid efter. Og stadig har.

Der er ingen tvivl om, at meget er forsømt og ikke er lykkedes, som jeg kunne have ønsket. Og ja, det er svært for alle, men nærmest uoverstigeligt for mig. Men jeg vil gerne have en bedre afslutning på livet, gerne med en partner, uanset hvordan mit cv ellers måtte se ud.

Men hvordan?

Når jeg læser dit brev, oplever jeg en yderst fornuftig voksen mand, der har arbejdet med sig selv, og som er bevidst om sine udfordringer og manglende selvtillid. Du ser dig selv ret klart, og det er en virkelig god kvalitet.

Du har drømme og kan beskrive, at du ønsker dig mere af livet end det, du har nu. Du virker ærlig.

Jeg ser mange gode træk hos dig, som kunne gøre din partner glad. At kende sine svage punkter kan være en fordel, for så ved man, hvor man skal sætte ind og ændre på sin fremtoning. Du skal undgå at komme i ”friend­zone” (altså blive ven) med den kvinde, du er interesseret i. Du er rar, beskeden og omgængelig, og så misser du at udstråle, at du faktisk er på udkig efter mere end venskab. Du skal finde selvtillid til at flirte lidt.

Hvis dine mentale udfordringer tillader dig at indgå i fællesskaber, synes jeg, du skal melde dig ind i en klub eller lignende. Så skal du komme med selvtillid og gøre noget ud af dig selv.

Du kan også søge på nettet efter en partner, hvis det er for voldsomt at gå ud, men det vigtige er, at du finder troen på, at du har noget at tilbyde. Det mener jeg, du har ud fra det, du fortæller om dig selv. Når du bliver usikker, griber du til det velkendte venskab, men næste gang skal du holde fast i, at det, du ønsker, er en romantisk forbindelse.

Det kan godt være, at der går lidt tid, inden du får støvet flirtemekamismen af, men tro på det. Du er en voksen mand. Du har overvundet meget i livet. Ja, du har skrammer, men det er ikke altid en ulempe. Skrammer skaber forståelse for andre mennesker.

Jeg håber, at du selv kan få øje på, at du rummer meget godt. Følg din drøm. Led efter kærligheden. Du skal måske forsøge et par gange, men opgiv ikke. Der er en til dig derude et sted. Du skal bare finde hende.