Opskrifter

Nem vintergryde med mørk øl

Onsdag, 18. februar 2009Opdateret 6. februaraf Helle Brønnum Carlsen
Løg, svampe og en mørk øl gør denne vintergryde ekstra hyggelig. Server med ovnstegte kartofler. Det er nem mad som passer sig selv.
2 t og 20 min
1 personer

20 min. + 2 timer i gryden
(4 pers.)

10-16 skalotteløg, pillede og evt. i halve, hvis de er store
2 spsk. olivenolie
800 g skært oksekød
250 g champignoner
25 g smør
250 g hakkede tomater
1 øl (gerne en mørk ale)
3 laurbærblade
5 kviste friskhakket timian
Salt og peber

Tilbehør
1 kg kartofler i både stegt i ovnen i 45 min. med salt, peber og olie.

Steg løgene i en stor gryde, til de er brunede. Tag dem op og brun kødet. Tag det op og brun svampene i smørret, tilsæt tomater og øl og kom kød og løg med tilbage. Tilsæt krydderurter, salt og peber og læg låg på og lad det småsimre i 2 timer. Når der er en lille time tilbage, kommes kartoflerne i ovnen. Spises sammen med en god tomatsalat.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere gode opskrifter til den kolde tid ...
Vinterratatouille
Vintertærte
Sprængt oksebryst med rød vintersalat