– Jeg kan ikke holde mig selv ud, og det kan min familie heller ikke, fortalte en kvinde, som dagene op til menstruationen forvandlede sig til en amazone med nul tålmodighed, stor vrede, dårlig søvn og en meget kort lunte.
Præmenstruelt syndrom er jo velkendt, men heldigvis er der ikke mange, der er så plagede som denne patient. De fleste kan heldigvis nøjes med oppustethed, mangel på energi, øget appetit og irritabilitet.
– Hvad er det egentlig, som sker i min krop, og er der noget, som kan hjælpe? spurgte hun.
– Årsagen til PMS kendes ikke helt, men det kan muligvis skyldes ændringer i din hormonbalance, så en kontinuerlig behandling med p-piller, så du på den måde undgår store udsving i østrogenniveauet op til menstruationen, kan måske hjælpe, svarede jeg.
Fysisk træning, stressreducerende teknikker eller måske kognitiv psykoterapi har hjulpet nogen. Desuden er der et hav af ikke farmakologiske behandlinger, som diverse helsebutikker og andre kan tilbyde, og det kan måske også hjælpe nogen, men er altså ikke dokumenterede behandlinger.
– Jeg har prøvet alt muligt, og jeg er ikke sikker på, hormoner er godt for mig. Findes der anden medicin? ville hun gerne vide.
– Nogle former for blandt andet antidepressiv medicin samt beroligende medicin kan hjælpe, var svaret.
Bare det, at noget måske kunne gøres, lettede lidt på situationen, så det endte med, at kvinden gik hjem for at overveje, om medicin var nødvendigt, eller om hun bare ville leve med det.
Mit pinlige problem: Jeg har en frygtelig kløe i numsen
Er Alzheimers arveligt?
Hvad er bronkitis?
Prævention uden øget risiko for blodpropper
Hvordan nyder vi bedst vores otium?
Bør mine børn få sunde julesnacks i stedet for slik?
Forældre medbringer børn med børnesår
Skal feberen have lov at være der?