Socialrådgiver: Hvor er min energi blevet af?

Jeg er socialrådgiver i en kommune og har altid været rigtig glad for mit job, som jeg finder både meningsfuldt og vigtigt.

Men nu er jeg er helt udmattet. Jeg har ikke energi til noget som helst, og selv den mindste lille ting kan føles helt uoverkommelig. På mit arbejde har jeg svært ved at komme i gang med opgaverne, og jeg er nærmest blevet ligeglad med klienterne. Det ligner mig slet ikke.

Min mand mener, jeg må være deprimeret, men jeg føler mig faktisk ikke trist, nærmere bare helt flad og ude af stand til rigtig at føle noget.

Hvad i alverden er der galt med mig?

Du beskriver en emotionel udmattelse, manglende energi, reduceret arbejdspræstation og depersonalisering med udvikling af en ligegyldighed over for dine klienter.

Alt dette kan selvfølgelig sagtens være led i en depression, som din mand mener, men jeg tænker faktisk på, om udbrændthed kan være årsagen.

Udbrændthed opfattes ofte som en følge af langvarig psykosocial belastning, og tilstanden er første gang beskrevet blandt ansatte med patient- eller klientkontakt. Siden er begrebet anvendt inden for andre faggrupper.

Socialrådgivere har en klientkontakt, som kan være meget krævende, da man ofte har at gøre med mennesker i en presset situation, hvor muligheden for at hjælpe måske ikke altid står mål med klientens og ens egne forventninger. Ofte er der travlt og ikke tilstrækkelig med tid til den enkelte klient, hvilket er stressende, både for klienten og socialrådgiveren.

Lignende forhold kan ses hos andre mennesker i såkaldte omsorgsjobs, f.eks. hos sygeplejersker, læger og pædagoger.

Jeg foreslår en snak med din læge. Denne kan danne sig et overblik over, om du er udbrændt, stresset, deprimeret, eller om andet kan forklare din tilstand.

Forhåbentlig kan du få den rette hjælp hos lægen og måske hos en psykolog, så du efter et stykke tid kan blive dig selv igen.