Opskrifter
Medisterpølse med stuvet spidskål
Torsdag, 3. september 2009af Redaktion
Klassisk medisterpølse på 30 minutter
(4 pers.)
30 min.
Det skal du bruge til medisterpølse med stuvet spidskål:
600 g medisterpølse
30 g smør
1 spidskål
30 g smør
30 g hvedemel
3 dl mælk (el. halvt mælk og halvt kålkogevand)
1 dl fløde
Salt, peber og
revet muskatnød
1 kg kartofler
Klik her, hvis du vil prøve flere klassiske retter...
Sådan laver du medisterpølse med stuvet spidskål
Prik medisterpølsen med en nål og kog den lige under kogepunktet i 8 min. Tag den op. Kom smør på en pande og steg pølsen, til den er brun og har en passende stegeskorpe. Snit kålen i strimler og giv dem 2 min. opkog i saltet vand. Lad dem dryppe af. Smelt smørret i en gryde, afbag med melet og tilsæt mælken, til den koger og jævnes. Rund af med fløde og smag til med krydderier. Kog kartoflerne 20 min. i letsaltet vand. Vend kålen i stuvningen og server drysset med persille til pølse og kartofler.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen