Opskrifter

Marineret banket svinenakkekam med bønne-vandmelonsalat

Søndag, 28. juni 2009af Redaktion
Godt kød på grillen

(4 pers.)

1 svinenakkekam, ca. 700 g, banket flad

Marinade
1 bdt. persille
Saft af 1 citron
1 spsk. salt
½ dl olivenolie

Salat
300 g grønne bønner
400 g vandmelon
300 g frisk småbladet spinat


Dressing
2 spsk. rødvinseddike
4 spsk. mild olie
1 tsk. honning (gerne flydende)
Salt og peber



Blend alle ingredienserne til marinaden og læg nakkekammen heri i 2-3 timer i køleskabet. Snit bønnerne og blancher dem. Når de er kogt, vendes de lune i dressingen. Dette kan gøres i god tid. Spinat skylles og holdes klar med melonen, men vendes først i til sidst. Svinekødet lægges på grillen, når briketterne (som er bedst egnede her) gløder, som de skal, og steges i 40 min. i medium afstand fra gløderne med flere rundvendinger og med opmærksomhed på, at der ikke kommer for mange stikflammer.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere gode ideer til grill-aftenen...
Oksemedaljoner med gedeoste-tomatburgere
Grillede fiskespid med quinoasalat
Grillede havtaskekæber med ramsløgolie