Opskrifter

Andebryst med urtesauce

Mandag, 24. juni 2013af Redaktion
Læsernes bedste opskrift kommer i denne uge fra Britta Jensen, Hjørring. Se hendes opskrift på andebryst med urtesauce her

Ingredienser til andebryst med urtesauce

(Andebryst med urtesauce til 4 pers.)

3 stk. andebryster

Sauce
1 gulerod
½ løg
100 g champignon
1 spsk. smør
2 dl hvidvin
1 tsk. koncentreret tomatpuré
1 dl piskefløde
Salt og peber

Tilbehør
Kartofler

Fremgangsmåde til andebryst med urtesauce

Rids andebrysterne, krydr dem med salt og peber og steg dem på en pande eller på grillen 8-10 min. på hver side. Dæk andebrysterne godt til og lad dem trække 10-15 min. Rens grønsagerne, hak dem fint og sautér dem i smørret et par min. Tilsæt hvidvin og tomatpuré og lad det koge ind til det halve. Tilsæt fløden, lad sovsen småsimre, til grønsagerne jævner sovsen, og smag den til med salt og peber. Servér andebryst i tynde skiver sammen med sovsen og kogte kartofler.

Madopskrift: Britta Jensen

Find flere opskrifter her...
Andebryst med blommesovs
Kyllingelår med bladselleri i blue cheese dressing
Kylling med spinatsalat, feta og jordbær

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)