Braiseret and med juleøl
(6 pers.)
1 and, 2400-2600 g
½ spsk. salt
Peber
1 spsk. smør
1 bdt. frisk timian
4 fed hvidløg
6 gulerødder
400 g champignoner
4 skalotte løg
1 juleøl
2 dl fløde
1 limefrugt
Parter anden i 10 dele, gnid stykkerne med salt og krydr med peber. Brun stykkerne i smørret sammen med timian og hvidløg og læg dem i et ovnfast fad. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Rens champignonerne og skær dem og løgene i kvarte. Svits gulerødder, champignon og løg i gryden et par min. og tilsæt juleøl, fløde og limesaft. Lad det koge op og hæld det hele over andestykkerne. Dæk fadet med stanniol og stil det i ovnen ved 180° i 50 min. Smag til og server med kogte, persilledryssede kartofler.
Opskrift: Kristina Marckmann
Prøv også...
Sprængt andelår med peberrodsgrønsager
Andebryst med blommesovs