Opskrifter
Bagt ørred i ovn med spidskål og brøndkarsesovs
Tirsdag, 5. juni 2012Opdateret 6. martsaf Helle Brønnum Carlsen
Her får du et supernemt alternativ til at få mere fisk på bordet. I opskriften er ørreden bagt i en pakke af bagepapir for at gøre den saftig og mør.

20 min
2 personer
Bagt ørred med spidskål og brøndkarsesovs
2 ørredfiléter
Olie
Salt og peber
100 g brøndkarse
100 g tyk yoghurt
2 spsk. kapers
½ citron
1 lille spidskål i kvarte
Fremgangsmåde
- Skær stokken af spidskålen og damp den i let saltet vand 6-8 min. under låg.
- Læg ørredfiléterne på bagepapir med lidt olie, salt og peber.
- Luk bagepapiret sammen om fiskene og sæt de to fiskepakker i ovnen ved 180° i 10 min.
- Blend brøndkarse med yoghurt og smag til med salt og peber.
- Kom kapers og citronsaft i saucen.
- Server den dampede fisk med spidskål og kryddersaucen til.

Hovedretter
Ørred med asparges og cremet agurkesalat

Forretter & Tilbehør
Salat med varmrøget ørred, rejer og dressing