Opskrifter

Lammefilet med løgmarmelade

Mandag, 1. september 2008af Redaktion
(2-3 pers.)400 g lammefilet2 tsk. citronsaft2 fed presset hvidløg1 spsk. friskhakket mynteKværnet peber1 tsk. salt1 spsk. olie til stegning

(2-3 pers.)

400 g lammefilet
2 tsk. citronsaft
2 fed presset hvidløg
1 spsk. friskhakket mynte
Kværnet peber
1 tsk. salt
1 spsk. olie til stegning

Løgmarmelade:
3-4 rødløg
1 spsk. olie
½ tsk. salt
2 spsk. rørsukker
2 spsk. rødvinseddike

2 tsk. dijonsennep
Ca. ½ spsk. friskhakket ingefær

Tilbehør:
Majroer
Kartoffelkroketter
Frisk timian og mynte

Læg kødet i en plastpose, og bland det med citronsaft, hvidløg, mynte, peber og salt. Læg posen koldt, mens løgene laves.

Løgmarmelade: Pil løgene og skær dem i tynde skiver. Steg løg og ingefær ved middelvarme i olie ca. 5 min., uden at det tager farve. Tilsæt salt og sukker, og steg, til sukkeret er smeltet, ca. 1 min. Hæld vineddike ved og lad det simre, til det meste af væsken er fordampet. Rør sennep i, og hæld marmeladen i en skål. Lad den blive kold.

Tag kødet ud af posen og dup det tørt. Varm olien på en stegepande og brun kødet ved høj varme. Sænk varmen og steg det 3 min. på hver side. Varm kartoffelkroketterne i ovnen efter posens anvisning.

Majroer: Skræl roerne og skær dem i både. Kog dem 2-3 min. i lidt vand med salt og olivenolie.
Skær kødet i skiver og server med løgmarmeladen, kartoffelkroketter, majroer samt et drys af timian og mynte.

Tip: Lammefilet findes frossen i mange supermarkeder.

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen