Æg til morgenmad
Vil du undgå træthed og chokoladetrang sidst på eftermiddagen, er det din morgenmad, du skal lave om på.
En ny undersøgelse viser nemlig, at du ved at spise et til to æg allerede om morgenen kan forebygge behovet for et midlertidigt energiboost senere på dagen.
Forskere fra Cambridge University fandt ud af, at æggehviders proteinsammensætning er særligt effektiv til at stimulere cellerne. Det betyder, at stoffet orexin frigives i hjernen, hvilket er med til at holde os friske og energiske.
Æg slanker
Forskningsprojektet viser, at æggets indholdsstoffer er langt mere effektive til at holde dig frisk og oplagt end de kulhydrater, der findes i kiks, chokolade og slik.
Samtidig kan ægget være med til at hjælpe dig med at holde den slanke linje.
Dr. Burdakov anbefaler, at du starter dagen med et æg frem for et stykke brød med marmelade. For selvom de to spiser indeholder lige mange kalorier, vil æggeproteinet have den virkning, at det sætter din krop i gang med at forbrænde flere kalorier.
Udover de slankende proteiner indeholder æg mange sundhedsfremmende stoffer, der gør spisen til et oplagt valg, hvis du vil forbedre dine kostvaner.
- Æggeblommen indeholder rigtig mange vitaminer, mineraler, og ud af de otte essentielle aminosyrer vi skal have hver dag, indeholder ægget syv af dem, siger Lisa Bolting, chefdiætist hos Slankedoktor.dk.