Opskrifter

Rødes svinekoteletter

Torsdag, 20. september 2012af Anne Skovgaard-Petersen
I tv-serien Matador kunne de godt lave god mad, så derfor har vi samlet de populære karakteres yndlingsretter - få opskrifterne her

Svinekoteletter er en populær ret hos Agnes Jensen og Røde. For Røde er det en selvfølge, at der er aftensmad til ham selv og partikammeraterne.

"Så kan drengene vel spise sovs og kartofler." Lauritz Jensen til Agnes.

Svinekoteletter med agurkesalat
(4 pers.)
4 svinekoteletter uden ben,
2 cm tykke
Salt og peber
1 sammenpisket æg
Ca. 1 dl rasp
Smør til stegning

Sauce:
2½ dl god, kraftig suppe el. bouillon
Ca. 1 spsk
mørk el. lys saucejævner
Kulør

Tilbehør:
Kogte kartofler

Krydr koteletterne med salt og peber. Vend dem først i ægget og dernæst i raspen. Lad smørret blive gyldent på en pande ved god varme. Brun koteletterne ca. 2 min. på hver side. Skru ned til middelvarme og steg dem færdige 3 min. på hver side.

JEG ELSKER MORMORMAD

Er du også vild med mormormad? Så vær med i Familie Journals mormormad-fællesskab på facebook.
Se mere her

Sauce:
Varm suppe eller bouillon op og pisk saucejævner i. Kog saucen igennem og smag til med salt og peber.
Agurkesalat
(4 pers. )
1-2 agurker afh. af størrelsen
1½ tsk. salt
Marinade:
1½ dl vand
1 dl sukker
2 dl eddike
Groftkværnet peber

Skær agurken i tynde skiver med en kniv, ikke på agurkehøvl, så bliver skiverne for tynde og smattede. Bland agurkeskiverne i en sigte med salt og lad det trække ½ time. Rør vand, sukker og eddike, til sukkeret er opløst og ikke knaser. Skyl agurkerne og tryk dem fri for væde. Kom dem i marinaden og lad dem trække mindst ½ time.


Matador:
Hvor godt kender du egentlig Matador? Test dig selv her...

Hvem var Elisabeth egentlig? Se her...

Hvilken af Matdor-karakterene ligner du mest? Se her...


Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)