Opskrifter

Skinkehorn

Lørdag, 22. august 2009af Redaktion
Pølserne er udskiftet med æg og skinke

20 min. + 45 min. til hævning
(16 stk.)

3½ dl mælk
25 g gær
200 g grahamsmel
2 spsk. olie
1 tsk. salt
300 g mel
3 hårdkogte æg
100 g kogt skinke
1 håndfuld klippet purløg
100 g friskost
½ tsk. salt
1 knsp. peber
Æg til pensling

Lun mælken og rør gæren ud deri. Tilsæt grahamsmel, olie og salt og ælt dejen godt igennem med melet. Lad dejen hæve et lunt sted i 45 min. Hak æg og skinke og bland det med purløg, friskost, salt og peber. Del dejen i 2 og rul hver del ud til en 24 cm stor cirkel. Del hver cirkel i 8 trekanter og læg en skefuld fyld på hver. Rul dejen sammen om fyldet fra den brede ende og pensl med æg. Bag hornene ved 225° midt i ovnen i 10-12 min. og server med blandet salat.

Madopskrift: Kristina Miechels

Prøv også
Gode pølsebrød
De gode ostekiks