Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
"Hvorfor er der ingen, som kan bruge mig?
Skal jeg bare lalle rundt som en lalle-Kaj?"
De første linjer i titelsangen på Bo Schiølers nye cd "Råt guld -Sange fra den 3. alder" giver et godt fingerpeg om, hvilke tanker den 69-årige troubadour går og gør sig for tiden.
- Jeg bliver bange, når jeg møder gamle mennesker, der ikke længere føler, der er brug for dem, og hvis liv udelukkende foregår i datid, fortæller Bo, der - sin alder til trods - ikke har nogen intentioner om selv at gå på pension i gammeldags forstand.
- Nej, jeg kan godt lide at være i gang, og hele mit liv har bestået af at lave projekter, at rejse og i det hele taget være aktiv.
Vesterbros Ungdomsgård
Bos aktiviteter husker de fleste læsere nok i særdeleshed fra hans mangeårige virke som lærer, komponist, teaterinstruktør og musiker på Vesterbros Ungdomsgård.
- Det blev til 44 skønne og lærerige år, hvor jeg fik lov til at sprudle sammen med alle de dejlige, unge mennesker, og vi nåede at lave 32 plader og mere end 170 teaterstykker sammen, før jeg stoppede.
Populære artikler på familiejournal.dk
Laura fortalte sin historie til statsministerenMarie tabte 30 kiloStrikkeopskrift på vamset trøjeDa arbejdslivet i form af direkte ansættelse på den måde var forbi, skulle Bo ligesom mange andre ældre finde ud af, hvordan hverdagen så skulle forme sig fra bopælen på Østerbro, og en af hans ideer var at lave et album, hvilket han så gjorde.
Patent på kærligheden
- Jeg har forsøgt at få de fleste aspekter fra mit eget liv og mine egne tanker om aldring med på skiven, og for eksempel er sådan noget som kærlighed mellem ældre og gamle stadig et tabu. Mange rynker på næsen og synes, det er direkte ulækkert at forestille sig, og det synes jeg, er så strengt! Hvornår har ungdommen fået eneret på kærligheden?
Og ting som længsler og ensomhed skal man heller ikke tale for højt om, for så er man bare en gammel, sølle stakkel, der står med det ene ben i graven. Men de følelser eksisterer altså, og de forsvinder jo ikke bare, fordi vi ikke snakker om dem.
I er ikke alene
Så for mig er det meget vigtigt at fortælle andre gamle, at de ikke er alene, og at det er okay at tale højt om de følelser, der rører sig i én, uanset hvor gammel man er.
Og når Bo spørger, som han gør i sidste vers af titelnummeret: "Hvorfor er der ingen, som vil se min vej?", så er der ingen tvivl om, at han på dette punkt tager fejl, for der er helt sikkert rigtig mange, der vil se hans vej, når først de hører hans tankevækkende sange på albummet "Råt guld - Sange fra den 3. alder".
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.