Pasta med gremolata og halvbagte tomater
(1 pers.)
45 min.
6 cherrytomater
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 dl persille
Revet skal af ½ citron
1 hakket fed hvidløg
1-2 spsk. olivenolie
200 g frisk el. frosset hel spinat
Salt og peber
Gremolata (Italiensk klassiker inden for drys)
80 g penne - el. rigatonipasta (korte rør)
Begynd med tomaterne. Skær dem i halve og drys med salt og sukker. Læg dem i ovnen ved 120° i 45 min., til resten er helt klart til servering. Riv citronskal og bland med hakket persille og meget finthakket hvidløg. Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Damp spinaten i det vand, der hænger ved bladene, og vend med olivenolie. Vend pasta med spinat og olie, smag til med salt og peber og vend halvdelen af gremolataen i, mens resten drysses over sammen med de ovntørrede tomater.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Flere lækre pastaretter...
Pasta med kantareller og dildpesto
Pasta med rejer og krydderurtesovs
Pasta med skinke og gedeost