Opskrifter

Berlinerkranse

Onsdag, 18. december 2013af Redaktionen
Dejlige smørkager til julegæsterne

Ingredienser til berlinerkranse

2 æg
2 rå æggeblommer
125 g sukker
300 g hvedemel
250 g blødt smør

Pynt
Æggehvide
Perlesukker

Fremgangsmåde til berlinerkranse

Kog æggene i ca. 8 min. Pisk de kogte æggeblommer med de rå æggeblommer, rør sukkeret i og pisk godt. Tilsæt hvedemel og smør skiftevis, smørret må ikke smelte. Sæt dejen på køl et par timer. Tril den til tynde pølser, skær dem i ca. 12 cm lange stk. og form dem til kranse. Det er en meget blød dej, så afkøl evt. kransene, inden du pensler dem med æggehvide og former dem fint i facon. Læg kransene på en plade med bagepapir, drys med sukker og bag dem ca. 10 min. ved 175°. Afkøl dem og opbevar dem i en lufttæt boks.

Bageopskrift: Kristina Marckmann

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Find flere opskrifter her...
Vaniljeris med kirsebærsorbet
Småkager på pind

Lav konfekt og knas til jul