Lynstegte nudler, æg og kalkun

(3 pers.)
20 min.
250 g ægnudler
300 g gulerødder
250 g sukkerærter
75 g spidskål
2 porrer
2 æg
1 spsk. rapsolie
200 g kalkun i strimler
1 spsk. fishsauce
1 spsk. oystersauce
1 spsk. soja
Kog nudlerne møre i letsaltet vand og lad dem dryppe godt af i en sigte. Skræl gulerødderne og skær dem og sukkerærterne i tynde stave. Snit spidskål og porre fint og pisk æggene sammen. Svits kalkunstrimlerne i olien i en wok eller en stor sauterpande et par min. Tilsæt gulerødder, sukkerærter, kål og porre og lad dem svitse med i et min. Bland nudlerne i og lad dem varme igennem. Hæld de sammenpiskede æg over og vend rundt i nudlerne, til æggemassen har sat sig. Tilsæt de forskellige saucer, smag til og server straks.
Madopskrift: Kristina Miechels
Klik her, hvis du vil prøve flere klassikere...
Prøv også...
Spareribs med radisesalat og nudler
Lynstegt oksekød i wok