Dansende pinsesol
(4 pers.)
25 min.
200 g nye kartofler
2 æg
4 spsk. fløde 9%
½ tsk. gurkemeje
Salt og peber
1 spsk. smør
8 skiver god bacon
4 skiver rugbrød
20 g smør
4 blade krølsalat
4 tomater
1 bdt. purløg
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand. Pisk æg og fløde let sammen med krydderierne. Smelt smørret ved lav varme og tilsæt æggemassen. Vend rundt i æggemassen og tag den af varmen, inden den har sat sig helt. Pres den lune røræg sammen i 4 æggebægre eller kokotter og lad dem køle af. Rist baconskiverne sprøde og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Smør rugbrødsskiverne med smør og læg et salatblad på. Læg skiftevis skiver af kartofler og tomat over brødet. Kom en portion røræg og to skiver bacon på hver, pynt med klippet purløg og server.
Madopskrift: Kristina Miechels
Flere slags smørrebrød...
Stjerneskud
Gravad sild med karnevalsdressing
Roastbeef med hjemmelavet remoulade