Dessert-pandekager med honningæbler
Opskrift på dessert-pandekager med honningæbler
(Ca. 8 stk.)
4 dl mælk
4 æg
100 g valsede ruggryn (Kornkammeret) el. havregryn
1 dl hvidtøl
125 g hvedemel
2 tsk. sukker
Et nip salt
Smør til stegning
Pisk mælk og æg sammen og pisk de tørre ting i. Lad dejen hvile ca. 30 min i køleskabet. Kom en lille klat smør på panden til hver pandekage og bag dem et par min. på hver side ved jævn varme. Fold pandekagerne over og læg dem på et ildfast i ovnen, mens resten bages.
Honningæbler
4 saftige æbler
15 g smør
Ca. 1 spsk. honning
½ tsk. kardemomme el. kanel
Revet skal af ½ usprøjtet citron
25-50 g smuttede mandler
25 g tørrede tranebær
Skræl æblerne og skær dem i både uden kernehus. Læg dem i en gryde sammen med smør, honning, kardemomme og citronskal. Lad dem simre møre ved svag varme under låg. Smag til med honning og bland mandler og tranebær i. Fyld de varme pandekager med honningæbler.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Pandekager og frugt smager skønt sammen. Prøv også: Pandekager med frugtkompot.
Find flere opskrifter med æbler her...
Salat med stegte
æbler og gedeost
Andebryst med sau-
terede rødbeder
Æblekage med tos-
calåg
Karamelliserede
æbler med rislåg
Se Familie Journals guide til æblesorter her...
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)