Opskrifter

Skinkesalat med pærer, ost og mandler

Lørdag, 14. maj 2011af Redaktion
Dejlig salat, der kan spises som forret eller dessert

(4 pers.)

2 faste pærer
2 dl vand
Strimlet skal af ½, usprøjtet citron
3 spsk. sukker
1 spsk. æbleeddike

Salat
125 g lufttørret skinke
50 g mandler
75-100 g fast gorgonzola
300 g blandede salatblade

Dressing
2 spsk. balsamico
3 spsk. olivenolie
Salt, peber

Skær pærerne i tynde skiver og fjern kernehuset. Bring vand, citronskal, sukker og æbleeddike i kog. Læg pærerne i den varme lage og lad dem trække, mens salaten laves. Skold og smut mandlerne og rist dem på tør pande eller i mikroovn, til de har fået lidt farve. Del skinken i lidt mindre stykker. Del osten i små stykker. Hæld lagen fra pærerne. Læg salaten portionsvis eller på et fad med pærer, mandler og ost. Pisk dressingen sammen og hæld den over. Server med brød.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

PRAKTISK KOGE- OG SKYLLENET

Kog forskellige grønsager på én gang med koge- og skyllenettet fra Lékué.
Køb det for 99 kr. i Familie Journals Shop (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Perlebygsalat med rodfrugter
Grillet forårssalat
Lakseruller med avocadocreme og kaviar







Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)