Tærte med krølle på halen
(4 pers.)
Tærtebund
120 g hvedemel
90 g grahamsmel
90 g smør
1 dl ymer
1 tsk. salt
Fyld
500 g hakket svinekød
1 spsk. olie
1 hakket løg
2 spsk. konc. tomatpuré
1 dl bouillon
1 spsk. soja
2 tsk. oregano
1 tsk. salt
1 knsp. peber
80 g lufttørret skinke i tynde skiver
50 g revet ost
½ dl cremefraiche
Æg til pensling
Tilbehør
Grov råkost
TIP
Har du travlt, kan du sagtens bruge en færdig tærtedej, men vælg den grove - den er der mere bid i.
Hak mel og smør sammen til en grynet masse. Tilsæt salt og ymer og saml dejen. Rul 2/3 af dejen ud og beklæd en 22 cm tærteform. Svits kød og løg i olien, tilsæt tomatpuré, bouillon, soja og krydderier og lad kødsovsen simre i 5 min. Fordel kødsovs og skinke i tærtebunden, rør ost og cremefraiche sammen og fordel det over. Rul resten af dejen ud, skær et par huller og læg den over som låg. Klem kanterne godt til, pensl med æg og bag tærten ved 200° i 25 min. Server med en grov råkost.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Se flere tærter i galleriet...