Opskrifter

Kanel-pandekager med appelsin

Lørdag, 22. december 2012af Helle Brønnum Carlsen
Skønne pandekager med kanel, appelsin og honning. Perfekte til brunch

Ingredienser til kanel-pandekager med appelsin

(6 pers.)

3 æg
1 æggeblomme
70 g smør
2 dl mælk
300 g hvedemel
25 g rørsukker
1 tsk. bagepulver
2-3 spsk. tørrede tranebær
1 spsk. kanel
Smør til panden

Tilbehør til kanel-pandekager

2 appelsiner
Honning

Fremgangsmåde til kanel-pandekager

Smelt smørret. Bland æg med smør og mælk. Bland hvedemel, bagepulver, sukker, finthakkede tranebær og kanel og rør det i æggemassen og rør, til det ikke klumper. Lad det hvile i 10 min. Pensl panden med smør og bag små, tykke pandekager, ca. 3 min. på hver side ved medium varme. Skræl appelsinerne, fjern hinderne og skær dem i smalle både. Gem saften, der løber fra. Server en lille stak pandekager til hver med honning, appelsinskiver og saft.

Find flere opskrifter her...
Hyldeblomst-pandekager med orangecreme
Juleboller
Klatkager

Galleri: Lækker brunch

Byd på brunch