Opskrifter

Fyldte sesam-pandekager

Tirsdag, 17. januar 2012af Redaktion
Skønne pandekager med spinat

Disse skønne sesam-pandekager er en anderledes slags madpandekage, der smager fantastisk.

Opskrift på fyldte sesam-pandekager

(4 pers.)

Dej
100 g mel
¼ tsk. salt
3 dl mælk
2 æg
1 spsk. sesam- eller jordnøddeolie

Fyld
450 g hel frosset spinat
1 dl fløde eller mælk
2 tsk. majsstivelse
8 tynde skiver mortadellapølse el. kogt, røget skinke
Lidt revet muskat
Salt og peber
15 g smør
Gratineringsost

Drys
Ca. 2 spsk. sesamfrø

Tilbehør
Grøn salat

TIP

Spinaten kan krydres med presset hvidløg. Hvis det skal gå stærkt, kan du bruge færdige pandekager, der fyldes med (frosne)svitsede wokgrønsager, evt. lidt tofu (sojabønnepostej) i tern krydret med japansk soja eller teriyakisauce og gratineres.

Pisk dejen sammen og lad den hvile 15-20 min. Bag 8 store, tynde pandekager på en slip let-pande, ¾ dl dej til hver, og drys lidt sesamfrø på hver pandekage, inden dejen stivner.
Kom spinaten i en gryde og lad den tø op ved jævn varme uden låg. Rør fløde og majsstivelse sammen og hæld jævningen i gryden. Varm spinaten igennem og krydr med muskat, salt og peber. Læg skinke eller pølseskiver og spinat på pandekagerne. Fold siderne ind og rul dem sammen som forårsruller. Læg dem i et ovnfast fad. Smelt smørret, dryp det over og drys med ost. Gratinér pandekagerne 10-15 min. ved 225°.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Prøv også: Fyldte pandekager med svinemørbrad

FIN DÅSE MED RETROMOTIV

Flot metaldåse til te, kaffe mm. i flot retrostil, der uden tvivl vil pynte på køkkenbordet.
Dåsen koster 69 kr. og kan købes i Familie Journal Shoppen (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Ostekrebinetter med pebersovs
Tortillas med fisk og salsa
Tortilla med kalkungryde

Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)