Opskrifter

Pestostegt kyllingebryst med grønsagsbiks

Mandag, 6. februar 2012af Redaktion
Mad til en: Dejlig singleret

(1 pers.)

1 kyllingebrystfilet med skind, ca. 150 g
2 tsk. pesto
Salt og peber
2 spsk. mel el. rasp
Smør/olie til stegning

Løft skindet lidt fra kyllingekødet. Smør pesto på kødet og læg skindet tilbage. Krydr med salt og peber og vend brystet i mel eller rasp. Steg det i olie/smør ved jævn til svag varme ca. 15 min.

Grønsagsbiks

Mange supermarkeder har bakker med blandede rodfrugter. Brug dem til grønsagsbiks, der er dejligt tilbehør til kylling, oksebryst og skrubbe

(1 pers. i 2 dage)

500 g blandede rodfrugter
1 løg
1-2 spsk. olie
¾ dl bouillon
2 tsk. soyasauce
Salt og peber
1 spsk. ristede græskarkerner

Rens urterne og skær dem i ensartede stave. Pil løget og skær det i både. Svits grønsagerne i olie ved middelvarme 4-5 min. Hæld bouillon ved og lad dem simre møre på 3-4 min. Smag til med soya, salt og peber og drys græskarkerner over.

Gratineret grønsagsbiks

Læg resten af grønsagsbiksen i et lille, ildfast fad. Drys revet ost over og gratinér i ovnen ved 225°, til osten er gylden. Kryder evt. grønsagerne med lidt pesto.


Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Mere mad til en...


Græskarsuppe


Kogt oksebryst


Sprød skrubbe med
varm kartoffelsalat










Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)