Opskrifter

Klassisk aftensmad: Boller i karry

Torsdag, 19. februar 2015af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Boller i karry serveret med kogte ris og dampede edamamebønner og gulerødder. En simpel og smagfuld ret til hverdag og weekend.

Opskriften er til 4 personer.

37 min
4 personer
Kødboller
400 g hakket svinekød
2 spsk. mel
1 æg
2 dl mælk
1/2 revet løg
1 spsk. rød karrypasta
1 1/2 tsk. salt
1 knsp. peber
Karrysovs
1 løg
1 spsk. karry
2 spsk. smør
1 æble
3 spsk. mel
3 dl mælk

Sådan laver du boller i karry

  1. Bland kødet med mel, æg, mælk, karrypasta, salt, peber og løg til en lind fars.
  2. Form farsen til små boller med en teske og kog dem i letsaltet vand i 3-5 min., til de flyder ovenpå.
  3. Hak løget fint og svits det med karry i smørret.
  4. Riv æblet, rør det i sammen med mel.
  5. Bland mælken med 2 dl af kogevandet fra kødbollerne og tilsæt blandingen lidt efter lidt under omrøring.
  6. Kog sovsen igennem og smag til med salt og peber.
  7. Kom kødbollerne i sovsen og servér med kogte ris og dampede edamamebønner og gulerødder.