Lammekoteletter med pære-kartoffelsalat
(2 pers.)
40 min.
8 små afpudsede lammekoteletter
Salt og peber
Rosmarin
2 spsk. olivenolie
500 g små kartofler
350 g faste pærer
4 kviste timian
Salt og peber
Saft og skal af ½ usprøjtet citron
1 spsk. honning
2 tsk. sennep
1 bdt. brødkarse
Drys koteletterne med salt og peber. Lad dem trække lidt. Skær kartoflerne i halve og steg dem ved 210° i 20 min. dryppet med olie, salt og peber. Tilsæt pære i både, timian, salt og peber og steg videre i 10 min. Steg også koteletterne på grillpande ca. 4 min. på hver side. Drys ned rosmarin. Rør lidt olie med citron, flydende honning og sennep. Kartoffel-pæreblandingen anrettes med brøndkarse og koteletter og overhældes med dressingen.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Mere med lam...
Lammefad i ovn
Farseret lammebov med bagte grønsager