Opskrifter

Lammefad i ovn

Onsdag, 26. november 2008af Redaktion
25 min. (2 pers.)Ca. 400 g stegt lammebov/kølle/mørbrad el. lign.250 g små tomater10 skalotteløg1 spsk. olivenolieSalt og peber3 spsk. grøn

25 min.
(2 pers.)

Ca. 400 g stegt lammebov/kølle/mørbrad el. lign.
250 g små tomater
10 skalotteløg
1 spsk. olivenolie
Salt og peber
3 spsk. grøn pesto


Tilbehør:
Kogte marinerede grønne bønner og kartoffelbåde i ovn

Hvis du vil have kartofler i ovn til, skal du begynde med dem. Skær så restekødet af lammet i store, grove tern. Fordel det i et lille ovnfast fad med halverede skyllede tomater og pillede halverede skalotteløg. Vend rundt med salt, peber og olie. Stil det i ovnen ved 180° i 15 min. Kog imens bønner og vend dem i citronsaft, salt, lidt hakket løg og olie. Når tomaterne er klasket lidt sammen og løgene er bløde, vendes det hele med pesto og serveres straks.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen



Prøv også...
Varmende skaldyrssuppe med ingefær
Lammekølle med æblekompot og kartofler