Opskrifter

Stegte sild med rødbedesalat

Onsdag, 16. december 2009af Redaktion
Spis nem og god fisk til middag

(2 pers.)
35 min.

300 g rødbeder
6 ferske sildefileter
2 spsk. grov sennep
3 spsk. hakket persille
Salt og peber
4 spsk. rugmel
Smør til stegning
1 dl cremefraiche
1 tsk. æbleeddike
1 spsk. æblegelé
1 tsk. revet peberrod
2 spsk. hakket persille
1 hakket rødløg

Vask rødbederne og kog dem møre i letsaltet vand ca. 25 min. Læg sildefileterne med skindsiden nedad og smør dem med sennep på kødsiden. Drys med persille, salt og peber, fold sildefileterne sammen og vend dem i rugmel. Steg sildene ved jævn varme i 3 min. på hver side, til de er gyldne. Hæld vandet fra rødbederne, gnid skrællen af og skær dem i små tern. Rør cremefraichen glat med eddike, æblegelé og peberrod og vend rødbedetern, persille og rødløg i. Server med kogte kartofler og smørsovs.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Mere med fisk...
Torsk med selleri og spinat
Tre slags sild
Birkespaneret fiskefilet med rissalat