Stegte grønne tomater
(4 pers.)
4-6 grønne tomater
1 tsk. sukker
¾ tsk. salt
1 æg
½ dl mælk
75 g majsmel (polenta)
½ tsk. stødt chili
Olie til stegning
Skær tomaterne i tykke (½ cm) skiver. Drys dem med sukker og salt. Pisk æg og mælk sammen. Bland majsmel og chili. Varm en stor pande med rigelig olie op. Vend tomatskiverne i æggeblandingen og dernæst i majsmel. Læg dem på panden og steg dem 3-4 min. på hver side ved mellemvarme. Læg skiverne til afdrypning på fedtsugende papir. Spis dem varme som forret eller frokostret.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Prøv også...
Agurketoppe
Jordbærsalat med avocado
Syltede grønne bønner